
Starlingville er et spændende nyt navn på den danske musikscene. Da deres seneste single ’Good Thing Going On’ udkom 27 maj introducerede bandet igen deres medrivende musikalske univers.
Debutalbummet Welcome to Starlingville, udkom 29 april 2022, og blev blandt andet ugens album på P5.
Med en række koncerter bag sig og singlerne ”Josephine” og senest albummet "Welcome To Starlingville" i fast rotation på DR har Starlingville for
længst cementeret deres lyd og skærpet deres liveshows.
Starlingville's melodiske og organiske lyd har lige dele rødder i pop-rock, roots-rock og country-folk. Deres
fasttømrede lyd og store spilleglæde, vidner om et band, hvis medlemmer har været musikalske
legekammerater siden barnsben og som kollektivt har været omkring alt fra heavy metal og musicals til
country og gospel.
Med afsæt i en musikalsk pilgrimsrejse til USA og et samarbejde med flere fremtrædende amerikanske
sangskrivere har frontmand Anders Andreassen fremdyrket en ambitiøs og international lyd, der leder
tankerne hen på navne som Travis og Texas.
Koncert-mæssigt betyder det en intim og dragende lytteoplevelse, hvor inderlige og afdæmpede
kompositioner, men også mere rock-inspirerede uptempo numre hiver lytteren ind i Andreassens
personlige, engelsksprogede tekstunivers. Her behandles temaer som kærlighed, sorg og livets
forgængelighed med følsomhed og forfriskende indsigt.
En musikalsk pilgrimsrejse til USA har ligeledes sat dybe spor i Starlingville's lyd. For et par år
siden besøgte Anders Andreassen delstaten Connecticut, hvor det berømte amerikanske drive
og ambitionsniveau blev en øjenåbner for ham. Siden har han kultiveret venskaber med en lang
række amerikanske musikere og sangskrivere, hvis kreative sparring har hjulpet til med
yderligere at modne og skærpe Starlingville's udtryk.
Starlingville består af:
Anders Andreassen: Vokal/akustisk guitar
Carsten Due: Bas
Thomas Christiansen: Guitar
Mette Juel: Vokal/kor
Jimmi Koldenborg: Trommer